Suche
Mein Konto
Klimaændringer i fokus: COP30 starter i Brasilien – Et kritisk øjeblik!
Den globale opvarmning er ved at nå nye rekorder. COP30 i Brasilien undersøger emissioner og deres globale påvirkning ved 1,5°C.
Klimaændringer i fokus: COP30 starter i Brasilien – Et kritisk øjeblik!
Hvis du tager et kig på den aktuelle udvikling inden for klimabeskyttelsesområdet, bliver det hurtigt klart: tid er afgørende! Deutschlandfunk rapporterer, at udledningen af drivhusgasser har nået en bekymrende rekord på 53,2 milliarder tons CO2-ækvivalent i 2024. Dette viser endnu en gang, at der er et presserende behov for effektive foranstaltninger.
Det kommende globale COP30-klimatopmøde, der begynder den 10. november i Belém, Brasilien, har sat det ambitiøse mål om at reducere CO2-udledningen for at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grader Celsius. Det bliver dog en vanskelig opgave, fordi Jorden ifølge FN's miljøprogram (UNEP) allerede er indstillet til et opvarmningsniveau på 2,8 grader celsius ved udgangen af århundredet. Dette er mere end alarmerende!
Emissioner på et øjeblik
I 2024 var den gennemsnitlige globale opvarmning allerede plus 1,55 grader Celsius sammenlignet med førindustriel tid. Statista påpeger, at de største udledere, nemlig Kina, USA, Indien og EU, tilsammen er ansvarlige for over 50 % af de globale drivhusgasemissioner. Kina alene producerede broderparten af emissionerne i 2024 med 15,5 milliarder tons CO2-ækvivalenter, efterfulgt af USA og Indien.
For Tyskland er situationen noget mere kompleks. På trods af en reduktion i emissionsrelaterede værdier på omkring 48 % siden 1990, er Tyskland fortsat den største udleder i EU. I 2024 var der 649 millioner tons CO2-EQ, hvilket svarer til 1,27 % af den globale udledning. Den tyske klimabeskyttelseslovs mål på 682 millioner tons var derfor lidt under målet, men målet for 2030 er 438 millioner tons.
Globale uligheder i emissioner
Et andet interessant punkt er udledningen pr. indbygger, som iflg Energi og ledelse i 2021 var der omkring 4,7 tons CO2 på verdensplan. Den store forskel kan ses i de respektive regioner: En amerikaner udleder lige så meget CO2-EQ på et år som en indbygger i DR Congo på 30 år. Mens Indien er den laveste af de store udledere med udledninger pr. indbygger på næsten tre ton CO2-EQ om året, kommer Palau i top med næsten 67 tons CO2-EQ om året.
Det, der er særligt skræmmende, er, at de rigeste 10 % af verdens befolkning forårsager næsten 50 % af den globale CO2-udledning. I Tyskland udledte den rigeste 1% af befolkningen 108,7 tons CO2-EQ i 2019 alene - næsten 16 gange mere end den fattigere halvdel. Denne ulighed i emissioner er steget kraftigt siden 1980 og viser, at det ikke er befolkningstilvæksten, men vores levevis, der er afgørende.
Løsningen på klimakrisen kan ikke afkobles fra spørgsmål om økonomisk magt. Spørgsmålet her er, hvordan vi kan løse disse problemer. Fokus på at reducere emissioner og ansvarlig forvaltning af ressourcer er nødvendig for at sikre en fremtid, der er værd at leve.
Så vi står over for udfordringen med at træffe rettidige foranstaltninger for at beskytte vores planet. Hver og en af os kan gøre en forskel. Vi skal handle sammen for fremtidige generationer, før det er for sent!