Klimarevolutionen: ICJ erklærer stater for at være lovlige klimavogtere!

Klimarevolutionen: ICJ erklærer stater for at være lovlige klimavogtere!

De seneste måneders klimapolitiske beslutninger efterlader ingen tvivl om, at presset på regeringer verden over er stigende. Den 23. juli 2025 fandt Den Internationale Domstol (ICJ) i en banebrydende udtalelse, at stater har en forpligtelse til at handle aktivt mod klimaændringer. Denne beslutning følger en omfattende kampagne af Stillehavsø-lande, ledet af Vanuatu, og blev indledt af FN's Generalforsamlings resolution 77/276 af marts 2023. Over 100 lande og organisationer deltog, hvilket gjorde dette udtryk til det mest omfattende af sin art til dato, som taylorwessing.com rapporter.

Alle 15 dommere i ICJ var enige om deres nøglepunkter: Kampen mod klimaændringer er ikke blot en politisk anbefaling, men en juridisk forpligtelse i international ret. Ud over de tre velkendte klimatraktater – UNFCCC, Kyoto-protokollen og Paris-aftalen – danner andre internationale love også den juridiske ramme, der forpligter stater til at forhindre væsentlige miljøskader.

Forpligtelser og rettigheder

Et af de vigtigste resultater af ICJ-udtalelsen er anerkendelsen af ​​en ny menneskeret: retten til et rent og sundt miljø. Denne ret er ikke kun afgørende for andre menneskerettigheder, men fremhæver også Paris-aftalens mål på 1,5 grader som et primært mål. Desuden skal stater anvende en streng standard for omhu i deres klimaindsats under hensyntagen til deres egne evner og ansvar.

Det faktum, at udfordringen ikke er let, bekræftes også af afgørelser fra nationale domstole i Europa, såsom den hollandske højesteret, der opfordrede til en 25 % reduktion af emissionerne i 2020, eller den belgiske domstol, som beordrede en reduktion på 55 % i 2030. Disse tendenser viser, at ICJ støtter en bred bevægelse for at styrke klimaforpligtelser og virksomhedernes ansvar.

Humanitære udfordringer i Gaza-striben

Som om de klimatiske udfordringer ikke var nok, traf ICJ for nylig også en afgørelse i en anden følsom sammenhæng. Han bemærkede, at Israel som en besættelsesmagt er forpligtet til at opfylde de grundlæggende behov hos civilbefolkningen i Gaza-striben. Det betyder, at humanitær bistand, især gennem UNRWA, skal støttes. På trods af de gentagne beskyldninger mod nogle ansatte har Israel ikke bevist, at de er forbundet med terrororganisationen Hamas, ifølge ICJ-udtalelser, som rapporteret af aljazeera.com.

ICJ's vurdering af, at sult ikke bør bruges som en metode til krigsførelse, er i centrum for den aktuelle politiske diskussion. Mens Israel bruger humanitær bistand som et middel til pres mod Hamas, opfattes situationen i Gaza-striben af ​​det internationale samfund som en humanitær katastrofe. Dette illustrerer kompleksiteten af ​​situationen, som ikke kun har klimatiske, men også meget aktuelle geopolitiske dimensioner.

Sammenfattende påvirker ICJ's nuværende afgørelser både klimapolitik og humanitære principper. Staternes voksende engagement på klimabeskyttelsesområdet kan også have vidtrækkende konsekvenser for brugen af ​​fossile brændstoffer og virksomhedernes ansvar. I en tid, hvor globale udfordringer hænger tæt sammen, er det essentielt, at vi som fællesskab finder løsninger, der fokuserer på både mennesker og natur.