Hvorfor Palæstina er så vigtigt, og at verden ikke kan vende det blinde øje til

Beliggende i midten af ​​Mellemøsten fungerer Palæstina som et iøjnefaldende, men uundværligt omdrejningspunkt for globale forbindelser. Dens geostrategiske position gør den til en nøglefaktor i at kontrollere ressourcer og infrastruktur, der udgør rygraden i den moderne globale økonomi. Beliggende mellem Asien, Afrika og Europa ligger dette område i skæringspunktet mellem handelsruter, energikorridorer og digitale netværk, hvis betydning rækker langt ud over regionale grænser.

Lad os starte med energiressourcer: Palæstinas nærhed til verdens rigeste olieforekomster og gaseksporttransitruter gør det til et strategisk hotspot. Selvom området i sig selv ikke har nogen væsentlige reserver, grænser det op til lande og ruter, der bestemmer den globale energistrøm. Rørledninger og skibsruter, der løber gennem Mellemøsten, er ofte kun få hundrede kilometer væk. Ustabilitet i denne region kan øjeblikkeligt forstyrre forsyningskæderne og drive de globale oliepriser op, hvilket vil kunne mærkes lige ved pumperne. Kontrol over denne zone betyder indflydelse på stabiliteten på de globale energimarkeder.

På et andet niveau spiller regionen en central rolle i datatrafikken. Undersøiske kabler, der fører internettrafik mellem Europa, Asien og Afrika, løber langs kysten af ​​det østlige Middelhav. Disse digitale livliner bærer meget af verdens data - fra finansielle transaktioner til hverdagskommunikation. Palæstinas nærhed til disse kabler og tilhørende landingspunkter gør det til et potentielt kontrolpunkt. Forstyrrelser eller målrettede indgreb kan have en alvorlig indvirkning på den globale informationsstrøm og påvirke både virksomheder og privatpersoner verden over.

Hertil kommer de handelsruter, der har kørt gennem Mellemøsten i århundreder og nu får ny betydning i moderne økonomiske korridorer. Projekter som China's Belt and Road Initiative (BRI), der har investeret over en billion dollars i infrastruktur på verdensplan siden 2013, og Indien-Mellemøsten-Europa Economic Corridor (IMEC), som er blevet skubbet frem siden G20-topmødet i 2023, illustrerer den strategiske situation. Begge initiativer har til formål at forbinde Asien med Europa på tværs af Mellemøsten – gennem jernbaner, datakabler og rørledninger. IMEC, støttet af lande som Indien, Saudi-Arabien og USA, skal også imødegå Kinas indflydelse i regionen, som beskrevet i en analyse fra Carnegie Endowment for International Peace ( Carnegie-begavelse ). Selvom Palæstina ikke er direkte på disse korridorer, har dets position væsentlig indflydelse på sikkerheden og stabiliteten af ​​de omkringliggende ruter.

Regionens historiske betydning som en del af den gamle Silkevej understreger dens rolle som bindeled mellem kontinenter. I dag bliver denne status omdefineret af moderne infrastrukturprojekter, men politiske spændinger gør implementering vanskelig. Konflikter som den mellem Israel og Iran eller den seneste udvikling i Hamas-Israel-krigen siden oktober 2023 har bragt forhandlingerne om projekter som IMEC i stå. Sådanne ustabiliteter i og omkring Palæstina påvirker direkte levedygtigheden af ​​globale handelsnetværk, da investorer og stater er afhængige af sikkerhed for at fremme projekter på flere milliarder dollar.

Et andet aspekt er den geopolitiske konkurrence, som disse korridorer øger. Mens Kina allerede er aktiv i 155 lande med BRI og er blevet den største udenlandske investor i Mellemøsten siden 2016, forsøger IMEC, støttet af vestlige magter, at skabe en modvægt. Denne rivalisering mellem stormagter som USA og Kina finder sted på Mellemøstens jord – og Palæstina er i centrum for spændingen. Enhver, der får indflydelse her, kan ikke kun styre den regionale dynamik, men også være med til at forme globale magtforhold.

Kompleksiteten af ​​disse projekter øges yderligere af det store antal involverede aktører og deres forskellige interesser. Mens lande som Egypten og Tyrkiet er udelukket fra nogle korridorer, udgør grænsestridigheder og suverænitetsspørgsmål yderligere forhindringer. Palæstinas strategiske placering gør det til en potentiel disruptor eller mægler i disse spændinger, afhængigt af hvem der har kontrol. Regionen forbliver derfor et skakbræt, hvor globale interesser kolliderer.

En af den globale økonomis vigtigste livliner snor sig gennem Egypten, kun et stenkast fra Palæstina: Suez-kanalen. Denne menneskeskabte vandvej, der forbinder Middelhavet og Det Røde Hav, udgør en væsentlig forbindelse mellem Europa og Asien. Med en længde på over 193 kilometer tillader kanalen direkte transport af varer og data, uden at skibe skal tage den lange og dyre rute rundt om Kap det Gode Håb. Dens nærhed til Palæstina understreger regionens strategiske relevans, da ustabilitet her direkte kan bringe sikkerheden på denne rute i fare.

Suez-kanalen repræsenterer en uforlignelig fordel for verdenshandelen. Det forkorter ruten mellem Det Arabiske Hav og London med omkring 8.900 kilometer, hvilket massivt reducerer tid og brændstofomkostninger. I 2021 passerede over 20.600 skibe gennem kanalen, et gennemsnit på 56 skibe om dagen. Disse tal illustrerer, hvor afgørende vandvejen er for den globale varestrøm – fra råvarer som olie til forbrugsgoder. Et slående eksempel på denne rutes sårbarhed var hændelsen med Ever Given i marts 2021, hvor containerskibet blokerede kanalen og lammede den globale handel i dagevis. Sådanne forstyrrelser viser, hvor tæt forbundet kontrol af omkringliggende områder, herunder Palæstina, er til stabiliteten af ​​globale forsyningskæder ( Wikipedia: Suez-kanalen ).

Udover at transportere varer spiller Suez-kanalen en mindre synlig, men lige så kritisk rolle for internettet. Undersøiske kabler, der løber langs ruten, forbinder Europa, Asien og Afrika og fører en betydelig del af den globale datatrafik. Egypten, som Palæstinas direkte nabo, bruger sin geografiske placering til at skabe effektive forbindelser mellem Det Røde Hav og Middelhavet. Telecom Egypt, den eneste operatør af fastnetnettet i landet, driver den såkaldte TE Transit Corridor, som har ti forskellige terrestriske ruter. Denne infrastruktur forbinder landingsstationer på begge have og understøtter i øjeblikket 15 aktive undersøiske kabler, med yderligere fem under opførelse. Projekter som 2Africa-kabelsystemet, der lander på nye stationer i Port Said og Ras Ghareb, fremhæver regionens voksende betydning for den digitale verden ( Ubådsnetværk: Egypten ).

Den geopolitiske dimension af Suez-kanalen forstærker dens strategiske rolle yderligere. Siden åbningen i 1869 har vandvejen gentagne gange været skueplads for internationale konflikter og magtspil. Nationalisering af Egypten i 1956 førte til Suez-krisen, og kanalen forblev lukket i otte år under Seksdageskrigen i 1967. I dag er det stadig et militært hotspot, der bruges af flåder med interesser i både Middelhavet og Rødehavet. Mens internationale traktater garanterer fri passage, kan spændinger i regionen hurtigt sætte disse aftaler på prøve. Palæstinas nærhed til dette strategiske punkt betyder, at enhver ustabilitet her vil sende krusninger, der når til kanalen og videre.

Moderniseringsprojekter understreger kanalens fortsatte relevans. Siden 2014 er der foretaget store udvidelser for at øge kapaciteten fra 49 til op til 97 skibe om dagen. Nye sidekanaler og omfartsveje som Ballah-omfartsvejen letter trafikken, mens planer om yderligere tunneller og broer forventes at forbedre forbindelsen yderligere. Parallelt hermed tilskynder Suez-kanalens økonomiske zone (SCZONE) til investeringer gennem nedsatte toldsatser og udvikling af havne og industriområder. Disse initiativer viser, hvordan regionen er forpligtet til at cementere sin position som et globalt knudepunkt.

For datatrafik er den seneste udvikling lige så lovende, som den er udfordrende. Telecom Egypt indgik en aftale med Suez Canal Authority i marts 2021 om at skabe nye jordbaserede fiberruter mellem Det Røde Hav og Middelhavet. WeConnect-økosystemet, der blev lanceret i september 2023, letter adgangen til Egyptens omfattende undersøiske kabelinfrastruktur. Men sikkerheden i disse digitale forbindelser afhænger af stabiliteten i hele regionen – en faktor, der understreger Palæstinas betydning i denne sammenhæng.

Forestil dig en vandvej, hvorigennem næsten 10 milliarder dollars varer strømmer hver dag - Suez-kanalen er præcis det: en uundværlig puls på den globale økonomi. Beliggende direkte på grænsefladen mellem Asien, Afrika og Europa danner denne kanal en central akse for global handel. Dens nærhed til Palæstina gør regionen afgørende for sikkerheden og stabiliteten på denne vitale rute. Enhver rystelse i området kan true varestrømmen gennem kanalen og forstyrre de globale markeder.

Alene mængden af ​​gods, der passerer gennem Suez-kanalen, taler meget om: i 2022 tegnede kinesiske søforsendelser sig for 30 procent af al fragttrafik gennem kanalen. Med import på 2.778 millioner tons og eksport på 638 millioner tons i 2023 viser det, hvor meget den globale handel afhænger af denne rute. Undersøgelser viser, at en stigning på én procent i handelsvolumen i kanalen kan føre til en stigning på 69 procent i det følgende år – en dominoeffekt, der understreger dens økonomiske betydning. Kinas maritime handelsaktiviteter kan også øge kanaltrafikken med 23 procent, viser analyse ( Tidsskrift for Søfart og Handel ).

Et kig på energiforsyningen illustrerer yderligere den strategiske rolle. Mellem 5 og 10 procent af verdens maritime olietransport passerer gennem Suez-kanalen. Hver dag med en blokering – som Ever Given-ulykken i marts 2021 – forsinker forsendelsen af ​​3 til 5 millioner tønder olie. Sådanne forstyrrelser har en direkte indvirkning på den globale energiindustri og dermed på priserne, som i sidste ende mærkes på tankstationer. Palæstinas nærhed til dette chokepoint betyder, at regionale spændinger eller konflikter her kan have direkte globale konsekvenser.

Kinas bælte- og vejinitiativ (BRI) forstærker yderligere kanalens betydning. Siden 2013 har Beijing investeret massivt i infrastrukturprojekter, herunder energi, transport og teknologi langs handelsruter ved hjælp af Suez-kanalen. Disse investeringer, som ifølge undersøgelser har en positiv effekt på 5 procent på kanalhandelen, viser, hvor tæt de økonomiske interesser hos stormagter er knyttet til denne region. Samtidig fortsætter udviklingsprojekter på selve kanalen - såsom udvidelsen siden 2014 - med at øge handelsvolumen, hvor en procents stigning i byggeprojekter øger godstrafikken med 3 procent. Palæstina, som en umiddelbar nabo, er fortsat en potentiel disruptor for disse ambitiøse projekter.

Suez-kanalen er ikke kun en handelsrute, men også et geopolitisk skakbræt. Ever Given-ulykken har sat fokus på alternative korridorer såsom Red-Med Corridor, som ville forbinde Israel med Aqaba-bugten. Sådanne projekter kan blive vigtigere, hvis kanalen blokeres igen. Saudi-Arabiens planlagte megaby Neom, nær denne potentielle korridor, og normaliseringen af ​​forholdet mellem Israel og Saudi-Arabien kunne anspore til investeringer i sådanne alternativer. Men stabiliteten af ​​disse planer afhænger af sikkerhed i hele regionen - en faktor, der uundgåeligt bringer Palæstina i spil ( CGTN Nyheder ).

Forbindelsen mellem Suez-kanalen og Palæstina er også tydelig i den militære dimension. Kanalen tjener som et strategisk punkt for flåder, der forfølger interesser i både Middelhavet og Rødehavet. Historiske konflikter, såsom Suez-krisen i 1956 eller lukningen under Seksdageskrigen i 1967, illustrerer, hvor hurtigt regionale spændinger kan påvirke adgangen til denne rute. Palæstinas geografiske placering gør det til en potentiel kilde til ustabilitet, der direkte kan påvirke kanaltrafikken.

Udviklingsstrategier for Suez-kanalen skal løbende tilpasses for at holde trit med væksten i international søtrafik. Udbygningen af ​​kanalen og nybygningsprojekter viser positive effekter på godstrafikken, især i år tre og fire efter implementeringen. Men alle disse fremskridt afhænger af et stabilt miljø, hvor Palæstina spiller en nøglerolle. Kontrol over dette område påvirker ikke kun den lokale dynamik, men også funktionaliteten af ​​en af ​​verdens vigtigste handelsruter.

Når du tænker på Suez-kanalen, så forestil dig en arterie, hvorigennem en betydelig del af verdens olie strømmer. Denne vandvej i Egypten, kun få hundrede kilometer fra Palæstina, bærer et enormt ansvar for den globale energiforsyning. Dens strategiske position gør den til en vigtig kanal for transport af råolie og raffinerede produkter mellem de olierige regioner i Mellemøsten og markeder i og uden for Europa. Nærheden til Palæstina betyder, at enhver uro i området kan true sikkerheden på denne vitale energirute.

Tallene illustrerer Suez-kanalens betydning for oliemarkedet. Tilbage i 1950'erne var kanalen ansvarlig for at transportere 1,7 millioner tønder om dagen, som dengang tegnede sig for omkring 10 procent af den globale produktion. Den globale olieefterspørgsel steg hurtigt - fra 10 millioner tønder om dagen i 1950 til 20 millioner i 1960. Denne efterspørgsel, drevet af genopbygningen af ​​Europa efter Anden Verdenskrig og fremkomsten af ​​private køretøjer, gjorde kanalen til et centralt knudepunkt. I dag er dens rolle stadig afgørende, idet en betydelig del af olietransporten mellem Den Persiske Golf og de vestlige markeder passerer gennem denne rute ( Springer: Olietransport gennem Suez-kanalen ).

Historiske begivenheder viser, hvor sårbar denne rute er over for regionale spændinger. Egyptens nationalisering af Suez-kanalen i 1956 under Gamal Abdel Nasser førte til en militær aktion fra Israel og den midlertidige lukning af kanalen. Konsekvenserne var øjeblikkelige: Længere transportruter omkring Kap det Gode Håb drev omkostningerne til olietankere op og påvirkede kortvarigt forsyningerne til Vesteuropa. Da lande som Venezuela og USA øgede produktionen for at lukke hullet, blev det klart, hvor tæt stabiliteten af ​​denne rute er forbundet med den geopolitiske situation i regionen. Palæstina spillede som direkte nabo en rolle i disse konflikter, der kunne påvirke adgangen til kanalen.

Et andet vendepunkt kom med Seksdageskrigen i 1967, hvor Suez-kanalen forblev lukket indtil 1975. I løbet af denne tid opfordrede arabiske olieproducenter som Irak til et eksportforbud for lande, der støttede Israel. Saudi-Arabien, Kuwait og Irak standsede leverancer til britiske og amerikanske tankskibe, hvilket lagde et betydeligt pres på oliemarkedet. Lukningen af ​​kanalen havde ikke kun en økonomisk indvirkning på Egypten, men også på de globale energipriser. Oliekrisen i 1973 forstærkede denne dynamik, da prisen per tønde steg fra $2,90 til $12,00 - et chok, der ramte den globale økonomi og understregede afhængigheden af ​​stabile transportruter som Suez-kanalen.

Kanalens strategiske betydning er gentagne gange blevet testet af konflikter i Mellemøsten. Den arabisk-israelske konflikt, som intensiveredes med grundlæggelsen af ​​Israel i 1948, førte til lukning af vigtige olierørledninger, såsom ruten fra Irak til Haifa. Interne magtkampe i regionen resulterede også i lukningen af ​​den trans-arabiske rørledning (Tapline) i 1975. Sådanne udviklinger illustrerer, hvordan politisk ustabilitet i og omkring Palæstina kan påvirke adgangen til energiruter, der passerer gennem eller afhænger af Suez-kanalen.

Opdagelsen af ​​nye oliefelter i Saudi-Arabien mellem 1948 og 1955, som øgede produktionen fra 60.000 til næsten en million tønder om dagen, øgede afhængigheden af ​​Suez-kanalen som transitrute. Samtidig skabte begivenheder som nationaliseringen af ​​Irans olieindustri i 1950'erne, som resulterede i en embargo på 19 millioner tønder om måneden af ​​USA og Storbritannien, yderligere mangel. I denne sammenhæng forblev kanalen et centralt punkt, hvis funktionalitet afhang af stabiliteten i den omkringliggende region – en faktor der uundgåeligt bringer Palæstina i spil.

Forbindelsen mellem Suez-kanalens olieruter og Palæstina er også tydelig i den militære dimension. Kanalen var og er et strategisk punkt for stormagter, der ønsker at sikre deres interesser i Mellemøsten. Spændinger i Palæstina kan hurtigt påvirke sikkerheden på denne rute, hvad enten det er gennem direkte konflikt eller ved at forstyrre alternative rørledninger og transportruter. Enhver, der har indflydelse på dette område, har en nøgle til global energiforsyning, hvis virkninger omfatter gaspumper verden over.

Dette er ikke en krig mellem humanitære og besættere, men en geopolitisk magtkamp om en ustabil region langs verdens mest globalt vigtige region for den globale økonomi og datasikkerhed. Den, der kontrollerer Palæstina, underminerer sikkerheden og stabiliteten af ​​handelsruter, dataoverførsler og energi på verdensplan.